Zoopersund – gå dig til mere energi i hverdagen

logo zoopersund Zoopersund   gå dig til mere energi i hverdagenGør det ekstra sjovt at tælle de tusindvis af skridt, du går hver eneste dag, STØT HJERTEFORENINGEN – og mærk effekten på din egen krop!

Sjovt forår – 4 ugers skridttællerkonkurrence.

Webknap Erhverspartner lang 300x129 Zoopersund   gå dig til mere energi i hverdagenOpnå nye og bedre motionsvaner sammen med dine kolleger og Zoopersund ved på en sjov og inspirerende måde at tælle de mange skridt, som du og dine kolleger går hver eneste dag. På et kort kan du se, hvor langt du og dine kolleger er nået på den fastlagte virtuelle rute.

Med en skridttæller og målet om f.eks. 10.000 skridt om dagen sætter du dig et positivt mål, som er S-M-A-R-T, dvs. både Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsafgrænset. Det er et mål, der kan bruges af alle, og den enkelte vælger selv, hvordan det passer bedst ind i hverdagen. Jo mere du bevæger dig, jo bedre er det! Der er mange måder at nå målet på hver dag og dermed øjeblikkeligt nyde fordelene af et øget aktivitetsniveau.

Med et øget aktivitetsniveau i hverdagen opnår den enkelte medarbejder bl.a. følgende:

  • mere energi
  • mindre træthed
  • bedre humør
  • bedre koncentrationsevne
  • mindre stress
  • øget cirkulation
  • mulig vægtreduktion og bedre helse

”Der er videnskabelig dokumentation for følgende: Når raske personer bruger en skridttæller, så tager de simpelthen flere skridt. Det kan ikke diskuteres.” Overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen

Zoopersund er særligt relevant for virksomheder, som

  • har medarbejdere eller medarbejdergrupper, der generelt rører sig for lidt i hverdagen
  • er frustreret over at sygefraværet ikke flytter sig nævneværdigt
  • ønsker at sætte fysisk aktivitet i hverdagen på dagsordenen på en enkel og naturlig måde og som et led i forebyggelsesarbejdet

Vores livsstil, kultur og omgivelser lægger op til inaktivitet, og det at være fysisk aktive kræver en beslutning, altså at det vælges til. Vi lever i en tid, hvor meget af den naturlige fysiske aktivitet er elimineret for at ”gøre det lettere” for os og for at spare tid, og al elektronik hyldes. Vi kan faktisk leve vores liv med meget begrænset fysisk aktivitet, hvis vi ikke aktivt træffer et bevidst valg om at få nok motion. Det har meget store konsekvenser for vores sundhed og energi både på kort sigt og på længere sigt.

Med Zoopersund får du som deltager i konkurrencen dels et billede af, hvad dit nuværende aktivitetsniveau er, og du får en øget opmærksomhed om, hvad der skal til for at nå målet om de 10.000 skridt. Du får mange tips til, hvordan du genfinder de “tabte” skridt i hverdagen, og hvordan dine daglige rutiner kan justeres en smule, så de giver dig tusindvis af ekstra skridt. 10.000 skridt om dagen er et mål, der bliver integreret i din dagligdag – hele dagen.

”Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere.” Edward Stanley

Cardiostrides Zoopersund   gå dig til mere energi i hverdagenEfter en skridttæller konkurrence på 4 uger vil medarbejderne have mærket fordelen ved at bevæge sig på egen krop, og humøret i afdelingen er højere. Det bidrager til motivationen om at fortsætte, særligt på denne tid af året, hvor vi går forår og sommer i møde, og hvor vejret og den lyse tid hjælper os til at komme af sted.

Det er vigtigt at koble skridttæller-konkurrencen sammen med det generelle fysiske velvære på jobbet, for mere bevægelse vil have en meget positiv virkning i forhold til de belastende faktorer, der er i arbejdet. Skridttællerkonkurrencen skal IKKE stå alene – den skal have en sammenhæng til de forebyggelsestiltag, der gøres på arbejdspladsen, så det kan aflæses som en positiv virkning på sygefraværet fremadrettet.

Zoopersund forløber således:

Uge 0: Skridttællere fremsendes og den enkelte medarbejder kan få et billede af det nuværende aktivitetsniveau. Holdene udarbejdes endeligt.
Uge 1: Adgang til de personlige sider på www.zoopersund.dk. Konkurrencen skydes i gang
Uge 1-4: I går mod fælles mål på virtuel rute og kan hele tiden følge med i, hvor langt I er nået, og hvor langt de øvrige hold i konkurrencen er. Det er også muligt at udfordre hinanden.

I alle uger fremsendes en mail eller et opslag til virksomhedens intranet med viden om fordele ved fysisk aktivitet og inspiration til f.eks. at genfinde de ”tabte” skridt i hverdagen. Det er muligt at fremsende spørgsmål om relevante emner til Zoopersund.

Konkurrencen kan efter aftale afsluttes med et fælles event afstemt efter ønsker og behov i virksomheden.

“Det er jo ogsaa aabenbart, at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer det, – men, ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet.” Søren Kierkegaard

FORÅRSKAMPAGNE:

Start i marts, april eller maj og gå foråret i møde med mere motion og bevægelse og mere energi.

Webknap Erhverspartner lang 300x129 Zoopersund   gå dig til mere energi i hverdagenPrisen pr. medarbejder er 150 kr. excl. moms, for mere end 100 medarbejdere falder beløbet herfor til 130 kr. excl. moms, for mere end 500 medarbejdere falder beløbet herfor til 110 kr. excl. moms. Dertil kommer prisen for skridttællere, som ikke er indeholdt, fordi der er forskellige ønsker til hvad skridttælleren skal kunne. Vi kan levere en skridttæller, der matcher alle ønsker.

For hver medarbejder, der deltager, doneres et beløb direkte til Hjerteforeningen.

Indeholdt i prisen er systemadgang, viden og inspiration samt adgang til dialog undervejs i processen.

Det anbefales at lave et afsluttende event, hvor den fysiske aktivitet kobles sammen med den belastning, det er for kroppen at have et stillesiddende arbejde. Pris og indhold aftales i sammenhæng med den øvrige aftale om Zoopersund.

Kontakt os på tlf. 2346 0151 eller mail til lone@loneoe.dk for yderligere information eller læs mere på www.zoopersund.dk.